Historie og milepæle

STP blev grundlagt i 1995 og er et af verdens største og mest veletablerede oversættelsesbureauer med speciale i opgaver til de nordiske sprog og til engelsk. Vi betjener kunder i hele verden og fungerer som oversættelsesproduktionsvirksomhed samt underleverandør til andre oversættelsesbureauer. Vi har et omdømme for at udføre sprogligt arbejde af høj kvalitet og tilstræber at værne om dette i alt, hvad vi gør.

1995

STP blev grundlagt som et interessentskab i 1995, efter at Jesper Sandberg havde arbejdet som freelanceoversætter i fem år. Den første interne oversætter blev ansat i 1995, og i 2000 havde virksomheden syv medarbejdere og blev på det tidspunkt registreret som aktieselskab under navnet Sandberg Translation Partners Limited.

December 2001

I december 2001 købte STP en del af et andet oversættelsesbureau, nemlig Done Information UK, der var datterselskab af en finsk organisation. STP købte samtlige anlægsaktiver og den del af Done Information UK’s kundebase, der omfattede andre oversættelsesbureauer (slutkundebasen blev solgt til en anden køber). STP fik i den forbindelse også ni nye medarbejdere, hvoraf størstedelen var interne oversættere, så virksomheden nåede op på 17 medarbejdere i alt.

Maj 2012

I maj 2012 købte STP det svenske oversættelsesbureau Tranflex AB, der var beliggende i Stockholm, og bureauets engelske datterselskab, der var beliggende i London. STP havde ca. 45 medarbejdere på det tidspunkt, og med opkøbet af Tranflex kom yderligere 15 medarbejdere til. Med overtagelsen fik STP mange nye medarbejderkompetencer samt en værdifuld kundeportefølje.

November 2012

I november 2012 købte STP Simply English International, der var en britisk virksomhed med fokus på salg af oversættelse til engelsk fra en lang række verdenssprog. Overtagelsen gav STP fire nye medarbejdere og en nøglekunde og markerede STP’s første strategiske diversificering ved at tilbyde arbejde til engelsk fra langt flere kildesprog.

jesper

STP har været en aktiv aktør i oversætterbranchen siden 1995.

– Jesper Sandberg, adm. direktør

STP’s historie

  • 1995 – STP blev grundlagt som interessentskab
  • 1997 – Finsk Done information oprettede deres datterselskab i Storbritannien
  • 2000 – STP blev registreret som aktieselskab i Storbritannien
  • 2001 – Tranflex AB blev grundlagt som aktieselskab i Sverige
  • 2001 – STP købte den britiske afdeling af Done Information
  • 2002 – STP flyttede til større kontor
  • 2008 – STP flyttede til endnu større kontor
  • 2010 – Tranflex AB oprettede datterselskab i London
  • 2012 – STP købte Tranflex
  • 2012 – STP købte Simply English International

© 2016 Sandberg Translation Partners Ltd. Websitet er udviklet af Websites for Translators. Alle rettigheder forbeholdes.